Brugeroprettelse på selvbetjeningen

Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger*

Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Log ind med NemId” knappen når du er inde i selvbetjeningsvinduet.

Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv. Det er vigtigt, at du udfylder e-mailfeltet med en gyldig e-mailadresse, da vi bruger denne mailadresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

Når du har udfyldt brugeroprettelsesskemaet og har trykket på “opret ny bruger”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den e-mailadresse du angav, da du oprettede dig som bruger.

Tryk på aktiveringslinket i e-mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig, og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.

Du kan fremadrettet selv vælge, om du vil:

  1. Logge ind på e-portalen med dit CPR-nummer samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)
  2. Logge ind med NemId

*Ovenstående gælder for personer over 15 år, der har et NemID. Kontakt lægehuset for oprettelse af børn under 15 år.

Konsultation Telefontid
Mandag 8.00 – 14.30 8.00 – 12.00
Tirsdag 8.00 – 14.30 8.00 – 12.00
Onsdag 8.00 – 14.30 8.00 – 12.00
Torsdag 8.00 – 16.30 8.00 – 12.00
Fredag 8.00 – 14.00 8.00 – 12.00
Torsdage i skolernes ferier lukker lægehuset kl. 16.
Udenfor telefontid kan lægehuset kontaktes for helt akutte henvendelser.
Tidsbestilling og medicinbestilling skal ske i ordinær telefontid eller elektronisk via hjemmesiden.

Telefontid dagligt kl. 08.00 – 12.00

Kl. 08.00 – 09.00: Her kan der ringes til lægehuset med akutte problemstillinger, der gerne skal ses samme dag. Desuden kan der i dette tidsrum træffes aftale om telefonkontakt til husets læger eller akutlægen.

Mellem kl. 08.00 – 09.00 er der ofte travlt med henvendelser fra patienter med AKUT-opstået sygdom.
Derfor opfordrer vi til, at IKKE-AKUTTE henvendelser (fx medicinbestilling, tidsbestilling mv.) foregår efter kl. 09.00
.

Kl. 09.00 – 12.00: Her kan der ringes til lægehuset for tidsbestilling, receptfornyelse og andre ikke hastende emner.

Efter kl. 12.00: Her kan lægehuset kontaktes for akut sygdom opstået samme dag. Der kan ikke bookes tider, bestilles medicin eller skrives op til opkald fra lægen på akutnummeret.

Tidsbestilling og receptfornyelse kan i mange tilfælde også foregå elektronisk via hjemmesiden. Vær opmærksom på, at der er op til 5 hverdages svartid på henvendelser via hjemmesiden.
Telefonisk henvendelse bliver som hovedregel besvaret af en sekretær.

Kontakt klinikken

Lægerne i Nr. Lyndelse

Carl Nielsensvej 1
5792 Årslev
Tlf. 65 90 10 19

Lægehusets placering:

Lægehuset fungerer, med sin placering i yderområdet af Faaborg-Midtfyn Kommune omkring en mindre landsby, i tæt relation til Odenses forstæder og med en stor del af patienterne i begge områder, – som et lokalt lægehus, hvor man henvender sig med alle lidelser. Der er tradition for, at man henvender sig primært i lægehuset med alle slags skader, hvorfor der også er etableret en operationsstue og skadestue. Der er knapt 10.000 gruppe 1-patienter og nogle få gruppe 2-patienter tilknyttet lægehuset.